Denne blog er en af flere nye funktioner på Aabenraa Kommunes nye hjemmeside. Første emne, der sættes til debat på bloggen, er naturligvis hjemmesidens nye design. Du og alle andre er derfor velkommen til at skrive et blogindlæg og give hjemmesiden ris og ros.
Hjemmesiden byder på flere andre nye funktioner, der skal være med til at gøre siden mere brugervenlig. Blandt andet foreslår søgefunktionen nu emner, inden man er færdig med at skrive sit søgeord, lige som det kendes fra søgemaskinen Google.
Den nye hjemmeside indeholder også en samlet, opdateret kalender over alle kulturarrangementer i Aabenraa Kommune. Du kan desuden opleve den nye videoplayer, der lige nu indeholder filmklip med børn fra kommunens børnehaver.
Brugerne har derudover mulighed for selv at skræddersy, hvilke typer nyheder de ønsker at modtage fra kommunen via de nye RSS-feeds, man kan abonnere på. Hjemmesiden introducerer også siden ’I høring lige nu’, der samler alle planer og politikker, der er i høring.








Jeg synes, at hjemmesiden er flot, moderne og brugervenlig, men gerne med flere forskellige billeder. Ellers rigtig fint.
Har lige besøgt jeres/vores hjemmeside og falder over et såkaldt nyt tiltag - nemlig en blog på aabenraa.dk
http://aabenraakommune.blogspot.com
Undskyld mig, men er det ikke helt til grin?
I har lagt op til en at man skal blogge på hjemmesiden og der har været en kommentarer på et halv år.
Hvad med at pille bloggen af eller finde et andet tema, som der virkelig er interesse for pt.
Hvad med at diskutere kommunens økonomi, herunder besparelsesmuligheder og forslag fra kommunens borgere og ansatte?